torsdag den 19. juli 2012

A som i aioli.....

A som i Aioli! A er det første bogstav i alfabetet. Legen går ud på, at lave mad med alle bogstaver i alfabetet. Fri leg - blot det begynder med det valgte bogstav. 

A - Aioli

2 æggeblommer
1 knivspids salt
2 fed knust hvidløg
1 spsk dijonsennep
½ spsk hvidvinseddike
2 dl smagsneutral olie
1 tsk citronsaft
salt og friskkværnet peber

Alle ingredienserne tages ud af køleskab et par timer før tilberedning, så
det hele har stuetemperatur.

Pisk først æggeblommer seje med en knivspids salt. Tilsæt knust hvidløg, sennep og eddike.
Tilsæt olien - først dråbevis, imens der piskes kraftigt. Når
blandingen begynder at tykne hældes lidt mere olien  i en tynd stråle under fortsat
piskning. Bliv ved med at piske til al olien er mikset i blandingen.

Til sidst røres citronsaft i efter smag, og der smages til med salt og
peber.


Aioli - hjemmerørt og skønt

Aftensmaden er reddet. Marineret rejer med tomatsalat, nybagte grovboller og aioli.










Det smagte godt......... :-)

Næste gang må det jo være B som bjørn, bønner, bagværk eller hvad det ender med!


tirsdag den 10. juli 2012

Daddelkugler.......

Mangler ind imellem lidt sødt til madpakken.
Elsker dadler.
Se bare hvilken kombination, jeg så her fandt.
Jeg er ret glad for dem.
Min søn har frabedt sig dem - 
ved at sige, at pædagog Bente i BH siger, 
at det er forbudt at have kugler med i madpakken. :-p
Forældrene nyder dem i madpakken.
Sønnike får lov til at slippe.


Daddelkugler trillet og rullet efter alle kunstens regler....



Trillet og rullet i kokosmel......


Skulle du selv have lyst - 
så finder du opskriften på denne fremragende og meget fristende blog - Twin Food.

Velbekomme - forbudt eller ej i Børnehaver!

mandag den 2. juli 2012

Doily...

Ren hygge at hækle Doily. Hvad jeg ender med at bruge dem til - om de nogensinde kommer i brug - se det er en hel anden sag. Hyggelig hækling er det i hvert fald.

Tea Time Doily - findes her.

Blomster Doily - findes her.

2 stk samlet i det lille hjem.














































Har man lyst til at hækle Doilys og gerne vil have opskrifterne på dansk - har Frk. GarnGlad altså en kæmpe fin samling. :o)